Nytårskur

I århundrede har Kongehuset og danskerne ønsket hinanden et glædeligt nytår og dermed lykke og velstand for hele riget. På Sølyst afholder vi eksklusive nytårstafler- og kure i smukke og historiske rammer.

At holde nytårkur er en anledning til at ønske kunder, kollegaer og samarbejdspartnere et rigtig godt nytår. Visionerne for det kommende år præsenteres, der bydes på champagne og sprøde snacks inden en udsøgt middag nydes.

Der er mange versioner af, hvordan nytårstaffel- og kure afholdes. Det kan være et sent eftermiddagsarrangement med bobler og snacks med efterfølgende stående buffet som afslutning. En anden mulighed er det lidt større arrangement med champagne og deluxe snacks med efterfølgende gourmetmiddag i den historiske Festsal.

Det første der møder gæsterne, er den hvide klassiske palæbygning med den røde løber. Vi tager imod i Konge Hall´en, hvor blandt andet Thomas Kluge har portrætteret Høje Broder H.K.H. Prins Henrik. Vi byder velkommen og tager imod overtøjet, inden gæsterne går videre ind i Havestuen med den betagende udsigt til parken og Øresund. Bagefter åbner Musiksalonen sig op med de royale skydeskiver, Pergolaen med Den Kongelige Skydebane og ikke mindst den store historiske Festsal.

Som gæst på Sølyst vil man opleve det højeste niveau af personlig service og opmærksomhed, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi gør en dyd ud af at skræddersy ethvert arrangement og planlægger ned til mindste detalje. For det er netop de små detaljer, der gør hele forskellen, og som er med til at give den helt særlige selskabsoplevelse, Sølyst er kendt for. Blot lad os vide, hvad ønsker er, så gør vi vores ypperste for at imødekomme dem.

Læs mere om selskabsmuligheder og priser her
Selskab på Sølyst

Se lokale- og kapacitetsoversigt her
Sølysts lokaleoversigt

Tilmelding til vores nyhedsbrev