Møder & Konferencer

Sølysts rammer forpligter. Igennem de seneste 300 år har der været møder om alt lige fra statsbankerot til kunststøtte. Vi nyfortolker vores arv og tilbyder møder og konferencer i eksklusive historiske rammer, hvor gastronomi, diskretion og værtskab er i højsædet.

Sølyst har igennem de senere år gennemgået en nænsom renovering med respekt for husets traditioner og arv og fremstår i dag nyrenoveret med moderne mødefaciliteter. Vi tilbyder alt lige fra bestyrelsesmøder, morgenmøder og heldagsmøder til store konferencer for op til 148 gæster. Alle møder og konferencer skræddersys ned til mindste detalje.

Dyrehaven og Øresund ligger tæt på, og vi arrangerer gerne særlige teambuilding events eller kombinerer dagen med en mountainbike tur eller skydning på Den Kongelige Skydebane. Sølyst parken er smukt beliggende med frit vue over Øresund, hvor der er mulighed for at få frisk vind og nye tanker i naturskønne omgivelser. Vi har en stor parkeringsplads, hvor der er plads til ca. 80 biler, så gæsterne hurtigt kan komme frem og tilbage igen. Blot lad os vide, hvad behovet er, så finder vi den bedste løsning.

Med en beliggenhed blot 15 minutter nord for København er Sølyst både tæt på og i en verden helt for sig. Som gæst mærker man tydeligt historiens vingesus, når man bevæger sig rundt blandt malerier, geværer og ikke mindst de malede skydeskiver, der pryder væggene. Skydeskiverne er gennem århundrede blevet doneret til Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab, der ejer Sølyst. De smukke skydeskiver leverer minder om en tid, hvor kongelige, statsmænd og store kulturpersonligheder havde deres gang på Sølyst.

Læs mere om mødefaciliteter og priser her.
Møder på Sølyst

Download lokaleoversigt her
Sølysts lokaleoversigt

Tilmelding til vores nyhedsbrev