Bryllup

På Sølyst får brudeparret et unikt og eksklusivt bryllup med gastronomi og værtskab i højsædet. Vores professionelle stab gør en ære i, at få vores gæster til at føle sig hjertelig velkommen. Vi er der for brudeparret og gæsterne hele vejen, lige fra modtagelsen på den røde løber, velkomsten i Havestuen med den smukke udsigt til parken og Øresund, under middagen i den historiske Festsal og efterfølgende bryllupsfesten i de tilstødende saloner.

Alle bryllupper skræddersys ned til mindste detalje, så vi sikrer os, at brudeparret får den dag, de drømmer om. Det er muligt at blive viet i parken med den smukkeste udsigt til Øresund, eller komme til reception og nyde bryllupskage, mens brudeparret får taget billeder i parken eller på Bellevue strand. Der er også mulighed for at skyde på Den Kongelige Skydebane og nyde champagne og snacks.

Vi samarbejder med nogle af Danmarks dygtigste fotografer, konditorer, DJ´s og bands, og sørger for at planlægge og koordinere dagen, så alt forløber perfekt. Mulighederne er mange, men én ting er sikkert. Brudeparret får et helt palæ på knap 500 kvadratmeter til deres livs fest og med den skønneste udsigt i historiske rammer, man som brudepar kan ønske sig. Brudeparret bestemmer selv, hvornår festen skal slutte, og om de måske skal se den smukke solopgang.

Læs mere om bryllupsmuligheder og priser her
Bryllup på Sølyst

Se lokale- og kapacitetsoversigt her
Sølysts lokaleoversigt

Tilmelding til vores nyhedsbrev